Aflyste tog i hele landet

DSB har onsdag formiddag ingen prognose for, hvornår togene igen kan køre til tiden

Rejser du med DSB eller Arriva, så har du ret til kompensation, hvis du ankommer til din destination mere end 30 minutter forsinket. Hvor stor din kompensation bliver, afhænger af, hvor meget du er forsinket. Ankommer du mere end 30 minutter for sent, så har du ret til økonomisk kompensation for 25 procent af rejsens pris. Er du forsinket mere end en time, så har du ret til kompensation for 50 procent af rejsen, og du har også ret til forplejning. Det er som regel i form af noget let at spise eller drikke, som bliver uddelt i toget ifølge DSB. Er du forsinket 90 minutter eller mere, så får du kompensation for 75 procent af rejsens pris. Er forsinkelsen på 120 minutter eller mere, får du kompensation for hele prisen, oplyser DSB og Arriva. Er du pendler og har et pendlerkort, kan du tilmelde dig DSB eller Arrivas Pendler Rejsetidsgaranti. Det er en ordning, hvor du automatisk får kompensation, når selskaberne ikke lever op til forpligtelserne på strækningen.
Offentliggjort Sidst opdateret

FÅ DIREKTE BESKED OM ULYKKER, TRAFIK OG KRIM

Download app'en 'Nyheder.dk' til din iPhone HER

Der er længere rejsetid og flere aflysninger på hele Sjælland på grund af signalfejl.

Samme type problemer giver også udfordringer på flere jyske strækninger, hvilket betyder reduceret togtrafik.

Det skriver henholdsvis DSB og Banedanmark på den sociale platform X onsdag morgen omkring klokken 09.30.

- Det skyldes signalfejl flere steder, samt at der tidligere holdt tog og spærrede flere steder på Sjælland, skriver DSB.

- Vi har endnu ingen prognose for, hvornår togene igen kører til tiden, lyder det videre.

Torden og lyn

Tidligere onsdag morgen skrev P4 Trafik på X, at det er nattens tordenvejr og lynnedslag, der har udløst forsinkelser.

Det gælder blandt andet på Nordvestbanen mellem Kalundborg og Holbæk, Gribskovbanen/Hillerød-Tisvildeleje samt mellem Næstved og Køge Nord, lød det.

På Frederiksværkbanen er der indsat togbusser mellem Dyssekilde og Frederiksværk. På den øvrige del af strækningen køres der med forsinkelser på mindst 15 minutter.

Banedanmark oplever onsdag signalproblemer på flere jyske strækninger. Også DSB melder om længere rejsetid og flere aflysninger på hele Sjælland på grund af signalfejl flere steder. (Arkivfoto).

Tjek Rejseplanen

Både DSB og Banedanmark opfordrer til at bruge tjenesterne MitTog eller Rejseplanen til at holde sig opdateret.

Er man mere end 30 minutter forsinket, træder DSB's Rejsetidsgaranti i kraft. Dermed kan man søge om kompensation for sin billet.

Powered by Labrador CMS