Aflyst i Danmark

Musikhuset Aarhus aflyser forestilling med russisk ballet, efter at Rusland har indledt en krig med Ukraine

Musikhuset Aarhus aflyser russisk balletforestilling
Musikhuset Aarhus aflyser russisk balletforestilling
Offentliggjort Sidst opdateret

Den Russiske Nationalballet kommer ikke til at optræde med "Svanesøen" i Musikhuset Aarhus mandag.

Det skriver Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.

Det er "efter pres fra kulturministeren", Ane Halsboe-Jørgensen (S), at Musikhuset Aarhus har indgået en aftale med arrangørerne bag nationalballetten om at aflyse forestillingen.

Aarhus Kommunes rådmand for Kultur og Borgerservice, Rabih Azad-Ahmad (R), siger, at han har "taget kulturministerens ønske om en aflysning til efterretning".

- Jeg er glad for, at det er lykkedes at indgå en aftale. Det er afgørende for mig, at vi kraftigt tager afstand fra det russiske overgreb mod Ukraine, siger han i pressemeddelelsen.

Vil holde fast

Han opfordrer dog samtidig regeringen til fremover "at sikre det nødvendige hjemmelsgrundlag samt klare retningslinjer frem for at foretage instruktioner gennem pressen", står der i pressemeddelelsen.

- Det er vigtigt, at vi holder fast i, at Danmark er en demokratisk retsstat.

- Derfor er det uholdbart, at kulturministeren udsender instrukser via pressen, siger han.

OVERSIGT OVER SANKTIONER

EU's 27 medlemslande varslede tirsdag en række sanktioner mod Rusland. Det sker som svar på Ruslands anerkendelse af to udbryderrepublikker - Donetsk og Luhansk - i det østlige Ukraine.

EU indførte en række sanktioner mod Rusland efter annekteringen af Krimhalvøen i 2014. Nu kommer nye sanktioner oven på de allerede eksisterende EU-sanktioner.

Læs mere om EU's sanktioner mod Rusland her:

* Sanktioner mod enkeltpersoner og virksomheder.

Med den seneste sanktionspakke udvider EU listen af individuelle personer og enheder, som er ramt af sanktioner. Enheder kan eksempelvis være virksomheder.

Blandt de nye på listen er 27 individuelle personer eller enheder.

Blandt dem er medlemmer af den russiske regering og militæret samt personer, som ifølge EU har ført an i en "misinformationskrig" mod Ukraine.

Det gælder også personer fra præsident Vladimir Putins inderkreds, heriblandt den russiske forsvarsminister, Segej Shoigu, og Putins stabschef, Anton Vaino.

Også alle 351 medlemmer af det russiske parlament, Statsdumaen, underlægges sanktioner. Det sker, fordi parlamentet har stemt for at anerkende Donetsk og Luhansk som selvstændige.

Sanktionerne betyder, at de har fået indefrosset deres aktiver i EU. Og så må de ikke rejse ind i unionen.

Med de nye sanktioner er i alt 555 personer og 52 enheder, som EU anser for afgørende i konflikten om Ukraine siden 2014, ramt af sanktioner.

* Økonomiske sanktioner.

Nogle virksomheder og banker har begrænset adgang til EU's kapitalmarkeder. Det kan eksempelvis være aktier og obligationer.

Der må ikke importeres ellers eksporteres våben eller varer, der kan bruges af militæret.

Adgangen til teknologier, der kan bruges til produktion og boring af olie, skal begrænses.

* Sanktioner mod erhvervsaktiviteter på Krim, byen Sebastopol, Donetsk og Luhansk.

Der er forbud mod at importere varer fra området. Man må ikke eksportere visse varer og teknologier. Og så er der forbud mod turistydelser i området.

* Restriktioner mod økonomisk samarbejde mellem Rusland og EU.

Rusland kan ikke få nye lån fra Den Europæiske Investeringsbank eller Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling.

* Diplomatiske sanktioner.

Der bliver ikke afholdt regelmæssige møder mellem EU og Rusland.

Rusland bliver ikke længere inviteret til topmøder mellem G8-landene.

Kilde: Det Europæiske Råd, The New York Times.
Powered by Labrador CMS