Aflyser: DSB hårdt ramt

Voldsom blæst for DSB til at aflyse flere tog i morgen, tirsdag

Offentliggjort Sidst opdateret

"Tirsdag den 8. august kører vi med færre tog, da DMI varsler vindstød af stormstyrke".

Sådan skriver DSB på sin hjemmeside.

Derfor skal du nok lige læse med ekstra grundigt med her, hvis du skal bruge toget i morgen.

Rejseplanen og dsb.dk opdateres løbende.

Her er, hvad DSB skriver om køreplanen på de forskellige strækninger for tirsdag:

Mellem landsdelene:

InterCity- og Lyntogene kører.

InterCityLyn+ togene der normalt kører direkte mellem København H og Aarhus, med stop i Odense, samt de særlige IntercityLyn der i myldretiden kører mellem Østerport og Odense, vil være aflyst.

På Sjælland

Helsingør-Nivå-København H: Her kører vi to gange i timen med stop ved alle stationer.
Nykøbing F-Næstved-Ringsted-København H/Østerport: Her kører vi et tog i timen med stop ved alle stationer mellem Ringsted og Nykøbing F.
Næstved-Køge-København H: Her kører der et tog i timen.
Kalundborg-Holbæk-Roskilde-København H/Østerport: Der kører et tog i timen mellem København og Holbæk, samt et tog i timen mellem København og Kalundborg.
Københavns Lufthavn-Høje Taastrup-Slagelse: Disse tog kører ikke.

I Jylland

Esbjerg - Fredericia - Aarhus: Togene kører ikke mellem Fredericia og Aarhus.

Fredericia - Aarhus: Regionaltogene kører ikke mellem Fredericia og Aarhus. Andre tog vil standse ekstra i Børkop, Brejning og Hedensted.

Til og fra Tyskland

Aarhus - Fredericia - Hamburg: Togene kører ikke mellem Aarhus og Fredericia.

København H - Odense - Hamburg: Togene kører som normalt

Powered by Labrador CMS