Advarer: Risiko for salmonella i disse æg
Æg, der efter "DK" er påstemplet cifrene 081131, risikerer at indeholde salmonella og skal derfor ikke spises
På grund af mistanke om salmonella tilbagekalder Danæg et parti æg.
Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
Tilbagekaldelsen gælder æg, hvor der på pakken efter "DK" er påstemplet cifrene 081131.
De konkrete æg er "bedst før frem til 16. november 2021".
Æggene er blevet solgt i en række forskellige butikker. Blandt andet er de solgt i Spar, Meny, Kvickly, SuperBrugsen, Fakta, Aldi og via Nemlig.com.
Bør smides ud
Ifølge Danæg er der taget kontakt til alle butikskæder og grossister, som enten har solgt og distribueret de pågældende æg.
Forbrugere, der har købt æggene, rådes til at kassere dem eller levere dem til, hvor de er blevet købt.
Salmonella er en sygdomsfremkaldende bakterie, som kan forårsage tarminfektioner hos mennesker.
Typiske symptomer på salmonellainfektion er diarré, kvalme, mavesmerter, feber og opkast.