Advarer om voldsomt vejr

Uvejret er lige op over

Offentliggjort Sidst opdateret

De skybrud og torden og lynild, der hærgede dele af Danmark fredag, vender tilbage igen lørdag.

Det har Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) netop advaret om lørdag formiddag.

Og det er nærmest hele landet, der er i risiko for at få voldsomme mængder nedbør og ødelæggende lyn ned i hovedet.

Skybruddene begynder omkring klokken 14 og skal være aftaget igen klokken 20 lørdag aften.

Kun ganske få slipper

Kun det nordligste Jylland og Læsø samt Thisted og Lemvig kan gå fri ifølge DMI.

Resten kan risikere lokale skybrud og hagl og torden.

Det er næppe nok med en paraply, hvis man for alvor bliver ramt af skybrud.
Det er næppe nok med en paraply, hvis man for alvor bliver ramt af skybrud.

Skybrud er defineret ved, at der falder mere end 15 millimeter regn på 30 minutter.

Ramte festival

Fredag ramte uvejret blandt andet metal-festivalen "Copenhell" på Refshaleøen i København, som for en kort stund levede op til sit navn.

Regnen bankede ned, og to bakker, hvor publikum normalt sidder, måtte evakueres.

En skærm på fem gange fem meter blæste ned, men ingen mennesker kom noget til.

Det er stort set hele landet der er i risikozonen.
Det er stort set hele landet der er i risikozonen.
Powered by Labrador CMS