Advarer: Det er ildrødt

Det er knastørt i Danmark, hvor tørkeindeks har nået sit maks, og brandfaren stiger. Beredskaber holder øje

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er usædvanligt tørt i store dele af landet.

Det kan man se hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), hvor det landsdækkende tørkeindeks i weekenden er nået op på 10,0 og dermed det højeste niveau på skalaen.

Niveauet på tørkeskalaen er endda højere, end det var under den historisk varme sommer i 2018.

Her nåede tørkeindekset på landsplan ikke op på det højeste niveau, men toppede på 9,8 i juli. Det siger Lars Henriksen, der er vagthavende meteorolog hos DMI.

- 2018 var knashamrende tør. Om tørkeindekset ligger på 9,8 eller 10,0 har i virkeligheden ikke den store betydning.

- Både 2018 og denne her sommer er indtil videre knastørre. Uanset om det (tørkeindekset, red.) ligger på 8, 9 eller 10, er man så højt oppe, at så skal man tage sine forholdsregler uanset hvad, siger han.

1-10

Tørkeindekset har en skala fra 1 til 10, og det angiver risikoen for tørke i Danmark.

Når niveauet rammer det ildrøde 10-niveau, er det et udtryk for, at der er "høj risiko for tørke".

Også Beredskabsstyrelsens brandfareindeks stiger i disse dage, og i løbet af mandag ventes risikoen at være "høj" eller mere i det meste af landet.

Måske afbrændingsforbud

Fortsat varmt vejr gør, at det kan blive nødvendigt at regulere folks brug af åben ild, for eksempel med afbrændingsforbud. Det siger Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef hos Danske Beredskaber.

- Som jeg har forstået det på DMI, ser det i øjeblikket ud til, at det indløb, vi har til sommeren i år, rigtig meget ligner det indløb, vi havde til 2018.

- Derfor må jeg nok desværre sige, at sandsynligheden for - eller risikoen om man vil - for, at vi undgår reguleringer nok er ved at være lille.

- Jeg tror desværre, at vi kommer til at opleve, at der bliver behov for at justere på brandfaren ved også at regulere i folks brug af åben ild, siger Bjarne Nigaard.

Værst på Sjælland

Værst ser det i øjeblikket ud steder såsom Sjælland og i hovedstadsområdet, hvor brandfaren også ventes at stige i løbet af mandagen.

Det er dog op til de kommunale beredskaber at beslutte, om der bliver behov for at indføre afbrændingsforbud i en eller anden form.

Holder nøje øje

Derfor holder man løbende nøje øje med udviklingen - dag for dag og time for time, siger Bjarne Nigaard.

- Brandfaren skal altid vurderes konkret og lokalt. For selv om brandfaren generelt er høj i Danmark, er der forskel på, om man befinder sig inde i en tætbebygget by eller ude på landet i en plantage eller i nærheden af en nåleskov.

- Der er selvfølgelig forskelle. Og det er de forskelle, man netop lokalt sidder og vurdere på for at finde ud af, hvad der er behov for at gøre, siger han.

Afbrændingsforbud

For at forebygge brand i perioder med tørke, eller såfremt et områdes beskaffenhed på anden vis udgør en øget brandrisiko, kan de enkelte kommuner (normalt brandvæsenet) indføre afbrændingsforbud m.v.. Det bidrager bl.a. til at forebygge naturbrande, som let kan opstå, hvis vegetationen er tør. Afbrændingsforbuddene er altid lokale forbud, og de kan enten dække hele kommunen eller dele af kommunen. Det er derfor vigtigt at orientere sig om, hvad der gælder lokalt. Du kan læse mere om afbrændingsforbud herunder:

  • Hvis din kommune har indført et afbrændingsforbud, kan det udover afbrænding af bål, haveaffald, halm m.v. også omfatte generel brug af åben ild og herunder også brug af ukrudtsbrænder og rygning i naturen. Tjek din kommunes hjemmeside for mere information om, hvad afbrændingsforbuddet omfatter.
  • Selvom der ikke er udstedt afbrændingsforbud, skal man naturligvis altid være forsigtig og bruge sin sunde fornuft. I øvrigt gælder de generelle regler og bestemmelser for afbrænding og brug af åben ild m.v.
  • Der kan i nogle områder være permanente afbrændingsforbud

Kilde: Beredskabsstyrelsen

Powered by Labrador CMS