Advarer borgerne
Det er borgere på Fyn, Sjælland og den østlige del af Sydjylland, der skal være opmærksomme
Den kraftige vind lørdag kan gå hen og give store problemer ved kysterne i områderne omkring Fyn, Sjælland og i den østlige del af Sydjylland.
Det oplyser Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.
"Vandet bliver skubbet mod syd, men der er en stopklods i form af det europæiske kontinent. Det ekstra vand stuves derfor op, og så stiger vandstanden. Lørdag vil der i den sydlige del af Kattegat og den vestlige del af Østersøen være op mod 100 cm højere vandstand end normalt", skriver meteorolog Jens Lindskjold på DMIs hjemmeside og fortsætter:
"Det giver forhøjet vandstand til Fyn, Sjælland og den østlige del af Sydjylland."
Under varslingskriterier
Vandstanden ventes dog at holde sig under kriteriet for varsling af forhøjet vandstand.
Newsbreak.dk følger weekenden igennem udviklingen med den forhøjede vandstand.