Advarer borgere: Der er tarmbakterier i vandet

Alle husstande, der forsynes med vand fra det ramte vandværk skal koge deres vand inden de drikker det

Offentliggjort Sidst opdateret

Haderslev Kommune advarer nu alle borgere, der bor i Vojens og får vand fra Vojens Vandværk.

Der er nemlig fundet enterokokker i vandet.

Enterokokker er en bakterie, der kan stamme fra tarmen hos dyr eller mennesker.

"Vi har tidligere meldt ud at Styrelsen for Patientsikkerhed anbefaler at koge drikkevandet i udvalgte områder i Vojens. Den anbefaling udvides nu til alle husstande i Vojens, der forsynes med vand fra Vojens Vandværk", skriver Haderslev kommune i et opslag på Facebook.

Får du vand fra Vojens Vandværk, så skal du koge det inden du drikker det.
Får du vand fra Vojens Vandværk, så skal du koge det inden du drikker det.

HADERSLEV KOMMUENS ANBEFALINGER

  • Kog vandet før du indtager det eller bruger det til tandbørstning. Dette gælder også før du hælder det i kaffemaskinen, da den brygger ved meget lavere temperatur.
  • Ifølge Embedslægen er 2 minutters kogning ved 100 grader nok til at dræbe bakterier i vandet. Er det i elkedel, skal vandet koges op 2 gange med 2-5 minutters mellemrum.
  • Vask op i maskine ved minimum 60 grader, eller benyt forkogt vand ved opvask i hånden.
  • Er vandet klart, kan det stadig bruges ukogt til havevanding, tøjvask, brusebad og karbad. Vær dog her opmærksom på, at børn ikke drikker af badevandet. Grøntsager skal skylles i kogt vand før de spises.
  • Husdyr må gerne drikke vandet.
Kilde: Haderslev Kommune
Powered by Labrador CMS