80 år i dag: Han nåede aldrig sit store mål

Uffe Ellemann-Jensen, som 1. november fylder 80 år, fik ikke opfyldt ambitionen om at blive statsminister. Men han udfoldede sig på den internationale scene

Uffe Ellemann-Jensen forsøgte ved folketingsvalgene i 1994 og 1998 at vippe Poul Nyrup Rasmussen (S) af pinden som Danmarks statsminister. Det var meget tæt på at lykkes for Ellemann-Jensen i 1998, men Nyrup endte med at beholde magten med et meget snævert flertal. Ellemann-Jensen stoppede derefter som Venstres formand. (Arkivfoto)
Uffe Ellemann-Jensen forsøgte ved folketingsvalgene i 1994 og 1998 at vippe Poul Nyrup Rasmussen (S) af pinden som Danmarks statsminister. Det var meget tæt på at lykkes for Ellemann-Jensen i 1998, men Nyrup endte med at beholde magten med et meget snævert flertal. Ellemann-Jensen stoppede derefter som Venstres formand. (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Uffe Ellemann-Jensen personificerede i mere end ti år Danmarks udenrigspolitik.

Den tidligere Venstre-formand, som mandag den 1. november fylder 80 år, var udenrigsminister i en forandringens tid, hvor jerntæppet i Europa faldt, og nye nationer skød frem.

Inden den politiske karriere begyndte, var den cand.polit.-uddannede Uffe Ellemann-Jensen gået journalistvejen, blandt andet hos DR og med en kort periode som ansvarshavende chefredaktør på Børsen.

Men ligesom sin far, journalisten Jens Peter Jensen, blev Uffe Ellemann-Jensen medlem af Folketinget for Venstre.

Det var i 1977, da Venstre fik et katastrofevalg og blev halveret fra 42 til 21 mandater i Folketinget. Men blandt de udvalgte var den 35-årige Uffe Ellemann-Jensen, som hurtigt skulle gøre stor karriere i partiet.

Året efter valget blev den veltalende journalist politisk ordfører, og i 1984 kunne han sætte sig til rette i formandsstolen hos Venstre.

Trak venstre op

Allerede i 1982 var Uffe Ellemann-Jensen blevet udpeget som udenrigsminister i Firkløverregeringen under ledelse af statsminister Poul Schlüter (K), hvis parti dengang var storebror i blå blok.

Det skulle der siden blive lavet om på i Uffe Ellemann-Jensens periode som Venstre-formand.

Uffe Ellemann-Jensen har aldrig skjult sin begejstring for det europæiske samarbejde. Her ses den tidligere udenrigsminister i juni i år ved markeringen af 100-året for de diplomatiske relationer mellem Danmark og Estland, Letland og Litauen. (Arkivfoto)
Uffe Ellemann-Jensen har aldrig skjult sin begejstring for det europæiske samarbejde. Her ses den tidligere udenrigsminister i juni i år ved markeringen af 100-året for de diplomatiske relationer mellem Danmark og Estland, Letland og Litauen. (Arkivfoto)

Mange næser

Hans tid som udenrigsminister blev også kendetegnet af de mange såkaldte næser, det vil sige kritik, han blev udstyret med af et flertal i Folketinget.

TV 2 kunne i 2010 fortælle, at Uffe Ellemann-Jensen var blevet udstyret med ikke færre end 80 næser i sin tid som minister.

Det skete ikke mindst i sikkerhedspolitikken i 1980'erne, hvor et politisk flertal var uenig i den linje, som regeringen med den glødende Nato-tilhænger Uffe Ellemann-Jensen førte.

Flertallet pålagde ham at tage forbehold i Nato-samarbejdet, hvilket han ikke brød sig om. Selv kaldte han næserne for "hædersnæser".

- Jeg førte en klar Nato-politik. Og der var et folketingsflertal, der ikke var rigtig kloge. Det kunne jeg så ikke lige tage hensyn til, sagde Uffe Ellemann-Jensen i 2010 til TV 2.

Ville til Nato

Ellemann, der også var premierløjtnant af reserven, var i 1995 klar til at forlade dansk politik, da Nato skulle finde en ny generalsekretær. Men Frankrig sagde nej, og så gik posten til spanske Javier Solana.

Uffe Ellemann-Jensen var udenrigsminister fra 1982 til 1993, og undervejs fik han et solidt netværk blandt sine kolleger fra udlandet. Her ses Ellemann-Jensen i 1991 under et besøg i Washington hos USA's daværende udenrigsminister, James Baker. (Arkivfoto)
Uffe Ellemann-Jensen var udenrigsminister fra 1982 til 1993, og undervejs fik han et solidt netværk blandt sine kolleger fra udlandet. Her ses Ellemann-Jensen i 1991 under et besøg i Washington hos USA's daværende udenrigsminister, James Baker. (Arkivfoto)

I 1998 var Uffe Ellemann-Jensen tæt på at blive statsminister ved folketingsvalget, men socialdemokraten Poul Nyrup Rasmussen beholdt i sidste ende posten med snæver margin.

Herefter takkede Uffe Ellemann-Jensen af som formand for Venstre og forlod Folketinget efter valget i 2001. Han havde på det tidspunkt siddet i tinget i knap 25 år.

Han helligede sig derefter bestyrelsesarbejde og skrev adskillige bøger.

Samtidig øsede han af sin viden i tv-programmet "Ellemann/Lykketoft" sammen med den tidligere socialdemokratiske udenrigsminister Mogens Lykketoft, som han også skrev samtalebogen "Du Store Verden" med.

Uffe Ellemann-Jensen, som er gift med Alice Vestergaard, har i alt fire børn fra to ægteskaber.

Heriblandt Karen Ellemann og Jakob Ellemann-Jensen, som begge er gået i fars fodspor som medlemmer af Folketinget for Venstre, sidstnævnte også som partiets formand.

BLÅ BOG: Uffe Ellemann-Jensen

Uffe Ellemann-Jensen er søn af Jens Peter Jensen og Edith Ellemann Johannessen.

Faderen var også medlem af Folketinget for Venstre.

Han blev gift første gang i 1963 med Hanne Jonsen, datter af direktør Axel H. Jonsen og Ella Kunckel. 

Børn: Claus Ellemann-Jensen og Karen Ellemann. 

Ægteskabet blev opløst 1971.

Gift 2. gang 19.6.1971 i Gladsaxe med journalist Alice Vestergaard, født 29.7.1937 i Åbybro, datter af forpagter Chr. V og afdelingsleder Marie Nielsen.

De fik sønnen Jakob Ellemann-Jensen, der er tidligere koncernjurist i GN Store Nord.

Uffe Ellemann-Jensen er cand.polit. fra Københavns Universitet i 1969 og arbejdede fra 1967 som journalist først for Berlingske Aftenavis, dernæst for DR som økonomisk-politisk medarbejder.

I 1975 blev han chefredaktør for Dagbladet Børsen – en post han dog forlod året efter.

Han Folketinget efter valget i 2001. Han havde på det tidspunkt siddet i tinget i knap 25 år - heraf 10 år som Udenrigsminister i Schlüter-regeringen.

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS