75 år og alvorligt syg

Linda Ronstadt  fylder i dag 75 år - kan ikke længere synge

Linda Ronstadt blev i 2014 æret med 'National Medal of Arts', som blev overrakt at den daværende amerikanske præsident, Barack Obama. 15. juli kan hun fejre sin 75-års fødselsdag (Arkivfoto).
Offentliggjort Sidst opdateret

På verdensplan har hun solgt millioner af album, høstet utallige musikpriser og er optaget i Rock and Roll Hall of Fame.

Sangeringen Linda Ronstadt, der er vokset op i USA, har igennem sin lange karriere sat sine aftryk på musikbranchen.

Hun var indirekte årsagen til, at det legendariske country-rock band Eagles blev dannet. Hun indledte et samarbejde med nu afdøde Glen Frey og Don Henley. Senere brød de to ud af Ronstadts band og skabte Eagles.  

Drak os under bordet

- Hun kunne drikke os allesammen under bordet, har Don Henley senere fortalte om den populære og attraktive sangerinde.

Det var albummet "Heart Like a Wheel" fra 1974, der gav hende stjernestatus.

Albummet tog førstepladsen på hitlisten Billboard 200. Det samme gjorde sangen "You're No Good", på Billboard Hot 100.

Obama lun på hende

I 2014 fik hun i Det Hvide Hus overrakt "National Medal of Arts" af USA's daværende præsident, Barack Obama. Han var som ung mand ret lun på sangerinden.

Sangerinden voksede op i Arizona. 

Linda Ronstadt har også udgivet det mexicanske album "Canciones de mi Padre". På dansk: "Min Fars Sange".

Alvorligt syg

Ronstadt er blevet diagnosticeret med Parkinsons sygdom. Senere blev diagnosen til hjernelidelsen progressiv supranukleær parese (PSP).

- Jeg kan ikke synge mere. Men inde i mit hoved hører jeg stadig min egen stemme, har fødselaren fortalt i et TV-interview.

Linda Ronstadt har to adopterede børn, men er aldrig blevet gift.

Powered by Labrador CMS