50 døde køer: Landmand sigtet

Strakspåbuddet er efterkommet oven på 50 køers død

Offentliggjort Sidst opdateret

Citathistorie: TV2 ØSTJYLLAND

I sidste uge kom det frem, at politiet efterforskede 50 køers død på en ejendom på Djursland.

Mandag er Fødevarestyrelsen så til stede på ejendommen. Det bekræfter de over for TV2 Østjylland.

- Vi har været ude og assistere politiet. De rekvirerer os for dyrlægefaglig vurdering, oplyser Fødevarestyrelsen.

Sigtet

Østjyllands Politi oplyser til TV2 Østjylland, at landmanden er sigtet for overtrædelse af dyrevelfærdsloven.

Politiet har været på stedet sammen med Fødevarestyrelsen for at følge op på det strakspåbud, der er givet.

- Det vurderes, at det er opfyldt, fordi man har forbedret forholdene for de levende dyr og sikret dem god adgang til mad og vand. Desuden er de døde køer ved at blive fragtet væk, siger kommunikationsmedarbejder i Østjyllands Politi Jakob Christiansen.

- Der kommer et nyt kontrolbesøg inden for de nærmeste uger, hvor der skal følges op på, at forholdene stadig er i orden, siger han.

Køernes død efterforskes

Det efterforskes fortsat, hvordan køerne, som man fandt i tirsdags, er døde.

Ejeren af gården fik et strakspåbud og skulle blandt andet sørge for adgang til vand og foder til de 13 levende køer, der var tilbage på gården.

Politiet, dyrlæger og relevante myndigheder har siden været i gang på stedet.

Det var på denne ejendom der i sidste uge blevet fundet 50 døde køer.
Det var på denne ejendom der i sidste uge blevet fundet 50 døde køer.

Fandt de døde køer

Da politiet ankom til gården i sidste uge fandt man et større antal døde køer på en mark, i en skov og i en stald på gården.

I alt blev der altså fundet 50 døde køer.

Powered by Labrador CMS