3000 mere om måneden til disse danskere

Lønnen stiger med mindst 3.000 kroner om måneden for ansatte under transportoverenskomst

Play video
Offentliggjort Sidst opdateret

Citathistorie: Fagbladet 3F

Transportområdets største overenskomst er i dag, lørdag, faldet på plads.

Det skriver Fagbladet 3F.

Den indeholder blandt andet en lønstigning til de ansatte på mindst 3.000 kroner om måneden, ligesom seniorer og forældre kan se frem til mere frihed.

Aftalen er indgået mellem 3F Transport og ATL – Transportens Arbejdsgivere, der er en del af Dansk Industri (DI), og dækker 30.000 skraldemænd, flyttemænd, lagerarbejdere og godschauffører.

3000 mere om måneden

Aftalen betyder, at lønnen stiger med mindst 3.000 kroner om måneden over de næste tre år for ansatte under aftalerne med ATL.

Fordelingen hedder mindst 2.300 kroner på timelønnen og 700 kroner på særlig opsparing.

Chefforhandler for 3F Transport, Kim René Busch, fremhæver tre ting ved forliget, som han er særligt tilfreds med: Bedre mulighed for at blive faglært, mere frihed og mere i løn.

Rammer de fleste

Lønstigninger på mindst 3.000 kroner om måneden i perioden glæder Kim René Busch. Og de fleste, der arbejder på overenskomsten med ATL, kan se frem til mere, pointerer han.

Det gælder for eksempel både skraldemænd, der arbejder på akkord, eksportchauffører, der arbejder på døgnbetaling og almindelige chauffører og lagerarbejdere, der er blevet faglærte eller har arbejde, som udløser genetillæg.

Aftalen mellem 3F Transport og ATL flugter med det forlig, der blev præsenteret på Fællesoverenskomsten.

Powered by Labrador CMS