15.000 borgere er ramt
Både akut- og førstehjælpere samt borgere, som har haft brug for akut hjælp, er omfattet af sikkerhedsbristen
Region Syddanmark har konstateret et brud på persondatasikkerheden i et udkaldssystem.
Systemet indeholder oplysninger om akut- og førstehjælpere samt borgere, som de har være ude hos.
Det skriver regionen i en pressemeddelelse.
Bruddet omfatter 17.300 personer, hvoraf 2300 er ansatte.
De resterende 15.000 er borgere.
Har været brugt siden 2015
Konkret benyttes udkaldssystemet til at tilkalde de nærmeste akut- og førstehjælpere, når der er borgere, som har brug for akut hjælp.
Systemet har været i brug siden september 2015.
Sikkerhedsbristen blev opdaget af Region Syddanmark selv. Fejlen blev rettet 6. februar i år, fremgår det i pressemeddelelsen.
Kan være misbrugt
Bruddet betyder, at de berørte personers personlige oplysninger kan være blevet misbrugt.
Udefrakommende har nemlig kunnet få adgang til borgernes alder, køn og helbredsoplysninger samt akut- og førstehjælpernes fulde navn og kontaktoplysninger.