150 år i vejrets tjeneste
I halvandet århundrede har DMI fodret danskerne med nyheder om vejret
Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, fylder 150 år.
DMI så dagens lys helt tilbage i 1872. Siden da har DMI forsynet danskerne med vejrudsigter, varsler og viden om klima.
Men vejrtjenesten er meget mere end det. DMI ruster nemlig også regering og beredskaber til at håndtere fremtidens ekstremer.
Over 300 medarbejdere i dag
Historien strækker sig helt tilbage til 1. april 1872, hvor DMI blev stiftet. Dengang sad der fire medarbejdere på redaktionen.
I dag råder DMI over 300 medarbejdere og er landets største flagskib, hvad angår at sende vejrudsigter ud til den danske befolkning.
- Det er et privilegie at tjene samfundet i en tid, hvor udfordringen ikke bare er den præcise fortælling om morgendagens vejr men også ansvaret for det klima, vores børnebørn arver, siger direktør hos DMI, Marianne Thyrring i en pressemeddelelse.
Afholder festival
I forbindelse med 150-års jubilæet afholder DMI i samarbejde med Experimentarium i Hellerup en vejr og klimafestival.
Festivalen afvikles fra 1. april til 10. april, hvor der vil være en masse aktiviteter.
Her vil det være muligt at få svar på, hvorfor vinden blæser, som den gør eller, hvordan man egentlig kan forudsige vejret.
Man kan læse meget mere om festivalen her: