1,3 mio. danskere får vigtigt brev
Brevet kan få betydning for din økonomi
I år kan der være en rigtig god grund til at kigge tallene igennem, når Udbetaling Danmark over de kommende uger sender årsbreve ud til alle landets folke-, førtids- og seniorpensionister.
I årsbrevet kan man se, hvad pensionisterne får udbetalt i pension i 2023, skriver ATP i en pressemeddelelse.
Særlig vigtigt i år
Danskerne bliver opfordret til at sikre sig, at den angivne indkomst i forskudsopgørelsen er korrekt, da den danner grundlag for beregningen i årsbrevet.
Det er altid vigtigt at sørge for, at tallene passer.
Men netop i år kan det være særlig vigtigt:
"I en tid med stigende energipriser og høj inflation er det en god ide at tjekke tallene på forskudsopgørelsen, så man sikrer, at man får det rigtige udbetalt.
På den måde kan man selv være med til at undgå ubehagelige overraskelser i ens økonomi," fortæller centerdirektør i Udbetaling Danmark, Lene Hougaard-Enevoldsen, der har ansvaret for udbetalingen af pension til 1,3 millioner pensionister i Danmark.
Læs mere her.