Voldsom virus hærger i juledagene
Danmarks yndlingret, buffetten, er at finde mange steder disse dage. De kan dog kaste alvorlig sygdom af sig.
Lige nu er (i hvert fald) 33 danskere smittet med den frygtede salmonella-virus. I juletiden har den ekstra gode vilkår.
Mange maver kommer på overarbejde i denne ellers så søde jultid. Men nogle maver på ekstra overarbejde.
Du kan dog slippe for ubehagelighederne.
Det oplyser Statens Serum Institut på sin hjemmeside.
“Norovirus er ikke for sarte maver. Opfør dig pænt ved julebuffeten, så bliver dagen derpå sjovere både for dig og dine kollegaer”, skriver Statens Serum Institut.
Instituttet kommer også med en række god råd – dem kan du se i galleriet over artiklen.
33 smittet
I øjeblikket er det meget fokus på salmonella, på grund af det aktuelle udbrud. Her er foreløbig 33 personer over hele landet blevet smittet.
Men der er andre årsager til dårlig mave, som man også bør holde øje med, fordi de rammer langt flere.
Det gælder især Norovirus-infektion, der også kendes som roskildesyge, og som er en af de mest almindelige årsager til akut maveonde.
Tusind smittes hvert år
Man regner med, at flere tusinde danskere hvert år bliver syge af norovirus, der typisk viser sig som pludselig opstået kvalme, opkastning og diarré. Man er syg 1 til 3 dage og bliver så rask igen.
Virus overføres typisk fra et andet menneske, som regel via en overflade, man rører ved eller en fødevare. Derfor stiger risikoen for at blive smittet, når vi er mange mennesker, der spiser sammen og rører ved de samme ting og madvarer, for eksempel ved julefrokostbuffeten.
Det er derfor vigtigt, at være opmærksom på ‘de fem buffet-bud’, der mindsker risiko for smitte. Dem kan du se i galleriet.