Indbrudstyv skal holde efterårsferie i fængslet –sålaftryk og DNA fældede ham

Efterårsferien står for døren, og erfaringen viser desværre, at der bliver begået flere indbrud i ferierne, når folk ikke er hjemme. Men en 28-årig indbrudstyv kommer i hvert fald ikke til at genere østjyderne i næste uge. Han blev nemlig idømt et år og ni måneders ubetinget fængsel i sidste uge for fire indbrud og to biltyverier begået i Østjylland.