Indland

Hver anden borger er villig til at ændre adfærd for klimaet

De fleste ønsker at leve mere bæredygtigt, men det er blot hver femte, der faktisk gør det, viser rapport.

Lidt over halvdelen af borgerne er villige til at ændre adfærd for at mindske klimaforandringerne.

Det viser en ny klimarapport fra Instituttet fra Fremtidsforskning og Epinion.

Rapporten viser, at 62 procent af danskerne er bekymrede for klimaforandringerne. Men det er færre, der er villige til at ændre levevis for at bekæmpe dem.

– Vi vil nok gerne gøre noget, men når vi begynder at tænke på, hvad det så egentlig koster i penge, ressourcer, tid, energi og bare at overveje, hvad man skal gøre, så bliver de gode handlinger lidt svære at gøre noget ved, siger Martin Kruse, som er seniorforsker ved Instituttet for Fremtidsforskning.

55 procent er i høj grad eller meget høj grad villige til at ændre måden, de lever på, for at mindske klimaforandringerne. 45 procent er i lav grad eller slet ikke villige.

Rapporten viser samtidig, at det blot er omkring hver femte borger, som kan siges at have en relativt bæredygtig adfærd, selv om de fleste ønsker at forbruge på en bæredygtig måde.

Ifølge rapporten er der to segmenter, der lever relativt bæredygtigt. Det gælder “den grønne forbruger” og “de grønne klimamodstandere”.

Den grønne forbruger er for eksempel “den unge vegetar, der kører på cykel til studiet og ikke flyver eller kører bil og som næsten aldrig køber tøj”. 14 procent af danskerne hører under denne kategori.

Den mere kuriøse bæredygtige forbruger er de grønne klimamodstandere, som “tæller pensionisten, der ikke har ønsker om at gøre noget for klimaet, men har et lavt CO2-fodaftryk i forhold til de mest udledende segmenter”.

Selv om de fleste er villige til at ændre adfærd for klimaets skyld, så er betalingsvilligheden mindre udbredt.

Hvis der bliver lagt CO2-afgift på 100 dollar per ton CO2 på kød, benzin eller varme, vil mellem 30 og 40 procent være villige til at betale for det.

Forklaringen er nok “ret simpel”, vurderer Martin Kruse. For det kan være svært at overbevise sig selv om, at pengene er bedre brugt på fremtidige generationer frem for sig selv nu og her.

– Jeg kan betale for en bedre verden, men jeg kan også bruge de penge på at købe en Mars-bar eller noget andet, der giver mig en umiddelbar gevinst, siger han.

En anden gruppe, rapporten har identificeret, er “mere holdning end handling”-segmentet.

Det er betegnelsen for dem, der er bekymrede for klimaforandringerne og siger, at de er villige til at gøre noget ved det. Men de har nogle af de højeste forbrugsbaserede udledninger.

Gruppen er kendetegnet ved at have de “rigtige” holdninger, men den forkerte adfærd. Der er flere højtuddannede og folk med højere indtægter i gruppen, som udgør 42 procent af danskerne.

Det fjerde segment er de “forandringsuvillige”, som udgør 37 procent af danskerne. De er kendetegnet ved ikke at have et bæredygtigt forbrug, og at de ikke ønsker at ændre på det for at mindske klimaforandringer.

Rapporten er udarbejdet på baggrund af et spørgeskema, som et repræsentativt udvalg af danskerne har svaret på.

/ritzau/

Back to top button