To drenge overfaldet af gammel mand: Han sprøjtede med peberspray

Det er bundulovligt at eje sådan en.

Offentliggjort Sidst opdateret

To drenge fik mere end slik og andre godter med hjem fra aftenens jagt på Halloween-oplevelser. Midt- og Vestsjællands Politi fortæller i en pressemeddelelse, at de to drenge, en 13-årig dreng og en kammerat, omkring klokken 21.10, mandag aften, nåede til et hos i Borup, hvori der bor en ældre mand.

De to drenge bankede på hos manden, formentlig i håbet om at få slik og søde sager med derfra, men manden vinkede de to drenge væk fra stedet. De forsvandt, gik forbi et vindue, og på dette tidspunkt, blev de begge sprøjtet i øjnene med peberspray.

Politiet opsøgte efterfølgende den 88-årige mand. Han erkendte, at han havde brugt den ulovlige peberspray mod de to drenge. Han var i løbet af aftenen blevet opsøgt af unge mennesker gentagne gange, og han havde åbenbart fået nok.

Den 88-årige kan se frem til at en bøde for overtrædelse af våbenloven for at besidde den peberspray, han brugte mod de to drenge.

 

Powered by Labrador CMS