Frygtede insekter hærger: Sådan slipper du
Ud af det blå kommer bananfluerne, men du kan gøre dig selv en tjeneste ved at være opmærksom. Oftest inviterer vi nemlig selv insekterne ind.
Du har sikkert prøvet at have en grøntsag eller en frugt, som du ikke lige har set er blevet dårlig.
Men i sommervarmen er det af absolut nødvendighed, at du tjekker dine frugter og grøntsager løbende.
Én dårlig grøntsag er alt hvad det kræver, og så er dit hjem forvandlet til et paradis for bananfluer.
Horden af insekter sværmer om din mad – og det er noget, der nærmest kan ske natten over. Men hvad er det i grunden der gør, at man overhovedet får bananfluer i sit hjem?
Ifølge Orkin så får man bananfluer, der indtager hjemmet, hvis man har overmodne eller rådne grøntsager. Men det kan også komme, hvis man har fermenterede varer såsom en åben øl, alkohol eller vin – og hvis de kvindelige bananfluer først får lov at lægge æg, så er fanden løs i laksegade. De lægger nemlig omkring 500 æg ad gangen.
De mange æg klækker på så lidt som 24 timer, så hvis man først har ladet hunnens æg få lov at klække, så er det svært at kontrollere.
Bananfluer kommer typisk i hobetal i løbet af sommeren, mens antallet af bananfluer plejer at toppe, når man rammer augustmåned. Når det bliver koldere, så er fluerne igen på retræte.
Vær på forkant
Good Housekeeping har set nærmere på, hvad du kan gøre for at undgå de mange bananfluer – og hvor de fleste af os kender de basale tricks, så er det for andre helt nyt.
Forhadt flue har mange navne, og bananfluen kendes da også som både eddikefluer, vinfluer og frugtfluer, afhængigt af hvilke madvarer de godt kan lide, skriver Bolius.
Grundlæggende lever larverne af de gærceller, der eksempelvis vokser i overmoden frugt. Derfor har de særligt gode vilkår i overmoden frugt, der er revnet. Her er der rigtig gode vækstbetingelser for de gærsvampe, fluerne lever af.
For at komme af med bananfluerne hanler det om at forstå, hvorfor de dukker op til at starte med. De bliver tiltrukket af gærende frugt og grøntsager, sjatter og rester af mad, frisk såvel som i forrådnelse, og det er derfor i høj grad hygiejnen i dit hjem, der afgør, om du får fluer på besøg. Det skriver Bolius.