Arbejder du stadig hjemmefra? Disse fejl må du aldrig begå
At arbejde hjemmefra kan være både en pestilens eller en gave, men hvis du ikke passer på dig selv, så kan det gå galt
Danmark er efterhånden tilbage til, hvad der føles normalt, når det kommer til at arbejde igen. For mange betyder det, at hjemmekontoret er på retræte og at man igen møder ind på arbejde.
Men mange virksomheder har også fundet en vis kvalitet i at give mulighed for at arbejde hjemmefra. Hjemmekontoret kan selvsagt også være taget i brug, hvis der kommer nye tilfælde af coronavirus på arbejdspladser.
For at få det bedste ud af situationen med distanceledelse kræver det tæt kommunikation.
– Tjek hyppigt ind med din ledelse og dit team, råder Steffen Bohni, som er direktør i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
I galleriet øverst kan du se, hvilke fejl du ikke må gøre.
Skab en hjemmearbejdsplads
Næstformand i HK Danmark Martin Rasmussen råder til at skille arbejdsliv og privatliv i det omfang, det kan lade sig gøre.
– Hvis man har mulighed for det, så er det en god idé at have et kontor derhjemme eller indrette et værelse til det, siger Martin Rasmussen og fortsætter:
– Så kan man lave nogle rytmer, hvor man går derind nogle timer og får ro til at få lavet sine ting.
For langt de fleste er det at arbejde hjemme lidt anderledes end at arbejde på arbejdet fysisk. Der er måske færre eller flere møder, men måske færre computerskærme.