Kriminal

Fynsk kvinde dræbt af tog i forsøg på at krydse banelegeme

En kvinde blev lørdag aften dræbt, da hun blev ramt af et tog i høj hastighed nær Kauslunde Station på Fyn.

En 43-årig kvinde fra lokalområdet har mistet livet, efter at hun blev ramt af et tog, da hun forsøgte at krydse banelegemet nær Kauslunde Station øst for Middelfart.

Hendes pårørende er underrettet.

Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Milan Seyfabad natten til søndag.

Politiet modtog anmeldelsen om påkørslen lørdag klokken 23.20.

– Der er tale om to kvinder, som sammen krydser banelegemet. De fejlberegner så hastigheden på det tog, der nærmer sig, og den ene kvinde når ikke med over. Hun bliver ramt af toget med 180 kilometer i timen, siger vagtchefen.

Han fortæller, at politiet formoder, at der er tale om en ulykke.

Ifølge vagtchefen er både den anden kvinde og togføreren dybt chokerede.

Kauslunde Station er beliggende i Middelfart Kommune og er en del den jernbane, som strækker sig på tværs af Fyn mellem Nyborg og Fredericia.

Natten til søndag arbejder brandvæsenet fortsat på stedet. Det betyder, at togdriften til og fra Kauslunde Station kan være påvirket, da et af sporene er lukket.

/ritzau/

Back to top button

Bruger du Adblocker?

Please consider supporting us by disabling your ad blocker