Politiet oplyser torsdag morgen, at otte mennesker hr mistet livet efter togulykken på Storebæltsbroen onsdag. Dermed har man fundet yderligere to dræbte.

Oplysningerne efter torsdagens tragiske togulykke på lavbroen på Storebæltsbroen ved Nyborg lød ellers på seks dræbte, men Fyns Politi oplyser her til morgen, at dødstallet er oppe på otte.

Ved togulykken kørte et lyntog på vej fra Aarhus til København tilsyneladende ind i en trailer, der var faldet af et godstog, der var på vej den modsatte vej fra Sjælland til Jylland.

De nærmere omstændigheder undersøges fortsat.

De dræbte er henholdsvis fem mænd og tre kvinder, mens der ikke er børn blandt ofrene.

Det var undersøgelser i toget, der førte til fundet af yderligere to dræbte, oplyser Fyns Politi på et pressemøde.

16 personer blev såret ved togulykken, men ingen af dem skulle være i livsfarlig tilstand.

Flere nyheder

Kom med din mening til nyheden