Udland

Frankrig bliver vist døren igen i Afrika: Forlader Burkina Faso

Rusland spøger i baggrunden, mens franske styrker sendes ud af Burkina Faso.

Efter en anmodning fra militærjuntaen i Burkina Faso trækker Frankrig sine 400 specialstyrker hjem fra landet.

Dermed føjer Burkina Faso sig til kredsen af lande, der de seneste år har bedt franske styrker om at forlade landet.

Tirsdag modtog Frankrig en formel anmodning om at sende sine soldater hjem.

Det vil ske inden for en måned, oplyser en talskvinde i det franske udenrigsministerium onsdag.

Med andre ord skal de omkring 400 franske styrker forlade landet.

Her har de været udsendt med henblik på at nedkæmpe jihadistiske oprørere i Burkina Faso.

Det er ikke et enkeltstående tilfælde, at et afrikansk land for nylig har bedt franske styrker om at forlade landet.

I august sidste år forlod franske styrker Mali efter et årtis kampe mod jihadistiske oprørere.

Her var forholdet mellem Frankrig og det nye styre, der var kommet til i Mali ved et kup i sommeren 2020, kørt af sporet.

I befolkningen var der demonstrationer mod de franske styrker, som blev beskyldt for at være ineffektive i deres kamp mod de jihadistiske grupper.

Samtidig var man fra franskmændenes side blevet utålmodig med det nye styres manglende bevægelse i retning mod en civil ledelse af landet.

I baggrunden lurede også en anden aktør: Wagnergruppen. En paramilitær russisk enhed, som det nye styre i Mali begyndte at læne sig mere op ad.

Også i Den Centralafrikanske Republik har de sidste franske styrker forladt landet. Det skete i december 2022.

Her beskyldte de franske politikere præsidenten for at bruge Wagner-gruppen til at slå et oprør ned. Ifølge Frankrig begik Wagner-gruppen krigsforbrydelser i den forbindelse.

Inden for en måned føjer Burkina Faso sig til listen. Landet var ligesom Mali et af fire lande i det, der kaldes Sahel, hvor Frankrig sendte styrker for at bekæmpe jihadister.

Tilbage er nu Niger og Chad.

Burkina Faso havde et tumultarisk 2022. I januar oplevede landet et kup, efter at demonstranter havde sammenstød med myndighederne.

Demonstranterne var utilfredse med regeringens utilstrækkelige håndtering af jihadistiske grupper i landet. 24. januar erklærede dele af hæren, at de havde taget magten og smed den valgte præsident på porten.

De jihadistiske gruppers angreb blussede dog op igen.

I september førte det til et nyt militærkup. Den 34-årige kaptajn Ibrahim Traore tog magten og har siddet som midlertidig præsident siden. Umiddelbart har Traore lovet et valg i juli i 2024.

I starten af 2023 udtalte landets premierminister, Apollinaire Kyelem de Tembela, at Rusland virkede som en mere fornuftig partner til kampen mod de jihadistiske oprørere.

Få dage efter, onsdag i sidste uge, bad udenrigsministeriet i Burkina Faso formelt Frankrig om at trække sine soldater hjem.

/ritzau/Reuters

Back to top button

Bruger du Adblocker?

Please consider supporting us by disabling your ad blocker