Fra forelskelse til forældre: Red dit pressede parforhold
Det kan være hårdt for forældre at bevare gnisten. Men vi skal være bedre til at smide de masker, som vi bruger til at passe på os selv, siger psykolog.
Det er en glæde at blive forældre. Men det kan være krævende og udmattende at have børn, og forholdet kan blive hårdt presset.
Forældre har typisk mange forestillinger og idéer om, hvordan man bedst er forælder til sit barn. For man vil jo sit barn det bedste.
Sådan lyder det fra psykolog og parterapeut Frej Prahl.
– Det kan være en årsag til, at nogle forældre kommer lidt væk fra, hvem de grundlæggende er. De kæmper med følelser af skyld og utilstrækkelighed og bliver ramt af noget, som kan kaldes etisk stress, siger han.
Og netop de stressede forældre med pressede parforhold forsøger han at give et sprog til at kommunikere med hinanden i sin seneste bog “Plads til kærligheden”.
Etisk stress er, når man ikke har rammerne til at leve i overensstemmelse med sine værdier.
Han peger på, at flere undersøgelser har vist, at kvaliteten i parforholdet er absolut lavest og skilsmisseprocenten højest i de år, hvor man har småbørn.
Fordi man både skal realisere karriere, parforholdet og forældreskabet på samme tid.
Det er ofte ikke presset i sig selv, som er problemet for par og forældre, men det er måden, de håndterer det, forklarer Frej Prahl.
– Når vi bliver pressede, har de fleste af os en naturlig tendens til at passe på os selv. Det kan være, at vi spiller nogle roller, hvor vi ikke er helt oprigtige med, hvordan vi har det, siger han og tilføjer:
– Og de roller er masker, der fungerer som forsvarsmekanismer og overlevelsesstrategier. Problemet er bare, at jo mere vi passer på os selv, desto mere kommer vi også til at skubbe vores partner væk fra os.
Helt grundlæggende handler det om at være mere bevidst om og genkende de masker, som vi bruger til at passe på os selv og øve os i at smide dem over for hinanden.
Det kan bane vejen for, at den anden også smider sin maske.
Måske er man blevet såret eller ked af det, og man har ikke lyst til at sige det.
– Man går rundt med det på indersiden og iklæder sig en slags bitter og bedrøvet maske. Partneren kan godt mærke, at der er noget i vejen, men ingen siger noget, siger Frej Prahl.
Stemningen i hjemmet kan blive lidt tavs skyttegravskrig-agtig.
Det er en måde at komme væk fra, hvordan man egentlig har det.
– Det kan være, at man er bange for, hvordan den anden reagerer, hvis man deler det, siger han.
Og så skal man ikke tøve med at sige undskyld og tage nogle skridt tættere på hinanden.
Det er afgørende, siger Frej Prahl.
– Undskyldning gør lidt, at jeg bærer dit sind i mit sind. Og det er sindssygt vigtigt for partneren at mærke det.
Faktisk har det ret stor betydning, at vi ser og anerkender, hvad intentionen er med det, som vi gør og siger.
Hvis ens handlinger bliver tildelt negative intentioner af modparten, kan det blive sværere at undskylde, fordi man så på en måde også skal acceptere, at man er et forfærdeligt menneske.
Som eksempel nævner han et par, der havde haft et stort skænderi, efter at hun havde bedt ham tage en jakke på.
Frej Prahl spurgte manden, hvad hendes positive intention kunne have været.
Da manden svarede, at hun nok havde været bekymret for, at han blev syg, blødte hun helt op.
– Vi glemmer ofte, hvor meget det betyder, at vi får sagt til hinanden, at vi forstår, hvor den anden kommer fra, siger han.
/ritzau fokus/