Udland

Forsker: Sanktioner får ikke Putin ud af det østlige Ukraine

Putin har investeret for meget politisk kapital til at trække sig fra det østlige Ukraine, mener forsker.

Sanktionerne fra EU, USA og Storbritannien vil ikke få Ruslands præsident Putin til at ændre kurs i forhold til det østlige Ukraine.

Det vurderer seniorforsker Flemming Splidsboel Hansen fra Dansk Institut for Internationale Studier.

– Putin har efterhånden investeret rigtig meget i det østlige Ukraine og blandt andet talt om folkedrab. Så det er vanskeligt for ham at gøre indrømmelser der. Derfor skal man ikke forvente, at sanktionerne får ham til at trække sig, siger Flemming Splidsboel Hansen.

Han sammenligner situationen i det østlige Ukraine med halvøen Krim, som Rusland har annekteret. Heller ikke der har sanktioner fået Putin til at ryste på hånden.

– Putin har sagt, at Krim aldrig kommer tilbage til Ukraine, fortæller Flemming Splidsboel Hansen.

Han tror dog alligevel, at sanktioner kan få en effekt. De sender nemlig et signal til Putin om, at yderligere optrapning i andre dele af Ukraine vil føre til endnu hårdere sanktioner.

Desuden vil sanktionerne for alvor ramme russisk økonomi og centrale personer i Rusland.

– Nu har EU, USA og Storbritannien vist, at man er villig til at lave sanktioner. Især de amerikanske sanktioner er hårde. Og Tyskland har meget overraskende smidt Nord Stream 2 på bordet med det samme, siger Flemming Splidsboel Hansen.

Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, fik længe kritik for at være meget tilbageholdende med at bruge rørledningen Nord Stream 2 som pressionsvåben mod Putin.

Rørledningen skal efter planen transportere gas fra Rusland til Europa. Den kan dermed også hjælpe Tyskland til at holde energipriserne nede.

Men efter meldingen om, at Rusland vil anerkende de to udbryderrepublikker i det østlige Ukraine – Luhansk og Donetsk – som uafhængige, gik det pludseligt stærkt.

Putin gav ordre til at indlede det, han kalder en fredsbevarende mission i Luhansk og Donetsk.

Derefter væltede sanktionerne ind.

Tyskland annoncerede, at landet har bremset processen med at godkende rørledningen Nord Stream 2.

I USA fastslog præsident Joe Biden, at USA vil indføre omfattende sanktioner mod Rusland. Sanktionerne er blandt andet målrettet to russiske banker, russiske topfolk og Ruslands adgang til vestlig finansiering.

EU’s 27 medlemslande blev samtidig enige om en sanktionspakke mod Rusland. Sanktionerne rammer russiske banker og gør det sværere for Rusland at handle med EU.

– Man har markeret, at vi allerede nu er på dette niveau med sanktioner. Og man har mange flere niveauer i sanktionerne. Så det sender et signal om, at hvis Putin fortsætter, følger vi med, siger Flemming Splidsboel Hansen.

Han peger på, at selvom anerkendelsen af de to udbryderrepublikker er dramatisk, er det i virkeligheden i den milde ende af, hvad Putin kunne vælge at gøre i Ukraine.

Yderst på skalaen vil være en fuld russisk invasion af landet. Det kan sanktionerne måske være med til at bremse.

– Man har flere økonomiske og sociale sanktioner, man kan tage i brug, hvis det bliver nødvendigt, siger Flemming Splidsboel Hansen.

/ritzau/

Back to top button