Politik

Forhandlinger om at styrke dansk forsvar er i gang

For en uge siden invaderede Rusland naboen Ukraine, og det har fået gang i danske diskussioner om forsvaret.

Statsministeriet oplyser, at der foregår politiske sonderinger – oversat indledende forhandlinger – om mulighederne for at styrke dansk forsvar og sikkerhed.

Det sker efter den russiske invasionen af Ukraine i sidste uge.

De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, oplyser til Ritzau, at han og Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen var til det, han kalder for et “sonderende møde” onsdag aften.

Ifølge både Weekendavisen og netmediet Altinget har også regeringens støttepartier De Radikale og SF været til lignende diskussioner i Statsministeriet.

Formålet er at blive enige om den fremtidige forsvars- og sikkerhedspolitik. Et emne, som fylder alt i disse dage, mens krigen i Ukraine er i gang.

Der er en række emner på bordet. Blandt andet skal der ifølge Pape nås til enighed om en straksbevilling til det danske forsvar. Der skal også diskuteres, om det danske forsvarsforbehold skal til en folkeafstemning.

Forsvarsforbeholdet har eksisteret siden 1992. Det betyder, at Danmark ikke deltager i udarbejdelsen og gennemførelsen af EU’s afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet.

Danmark sidder heller ikke med ved møderne, når militære operationer bliver drøftet i EU-regi.

Og så skal der lande et forsvarsforlig med en enig principbeslutning om en konkret dato for, hvornår Danmark skal nå et forsvarsbudget, som udgør to procent af bruttonationalproduktet, BNP.

Det nuværende forsvarsforlig gælder for perioden 2018 til og med 2023. Det næste forsvarsforlig skal ifølge Pape være en længere en af slagsen, hvis målet om de to procent af BNP realistisk skal nås.

– Det afgørende for os er, at sådan en principaftale om dansk forsvars- og sikkerhedspolitik indeholder en aftale om, at i næste forsvarsforlig når vi de to procent af BNP. At vi dermed opruster og styrker vores forsvar. Det er vigtigere end nogensinde, siger Pape.

I 2014 blev Danmark og de andre Nato-lande enige om at arbejde hen imod at bruge det, der svarer til to procent af de enkelte landes BNP på forsvarsudgifter. Det lever Danmark ikke op til, som det ser ud i dag.

– Vi skal have en faglig vurdering af, hvornår det kan lade sig gøre. Men det er klart, at det ville ikke være seriøst at gøre det inden for få år. Vi skal have en horisont, der rækker ud over en almindelig aftaleperiode på fire år, siger Pape.

Om det betyder et forsvarsforlig på otte eller ti år, vil Pape ikke svare på. Det vigtigste er ifølge Pape, at de to procent af BNP kommer med i det næste forsvarsforlig.

Finansminister Nicolai Wammen (S) har tidligere oplyst Folketinget, at et forsvarsbudget på to procent af bruttonationalproduktet i 2030 vil kræve at der tilføres 17,9 milliarder kroner årligt mere end i dag.

Hos Dansk Folkeparti ønsker formand Morten Messerschmidt også at styrke det danske forsvar. Eksempelvis ved at øge bevillingerne. Men retsforbeholdet skal ikke til folkeafstemning.

– Det er beskæmmende, hvis regeringen vil benytte denne lejlighed (krigen i Ukraine, red.) til at afskaffe det danske forsvarsforbehold.

– Det er en Nato-garanti for Danmark. EU skal ikke til at spille en reel militær rolle, siger Messerschmidt.

/ritzau/

Back to top button