Troels Kløvedal, der var Danmarks kendte globetrotter og eventyrer med skibet Nordkaperen, er død. Han blev 75 år.

Troels Kløvedal, der var født Troels Beha Erichsen den 2. april 1943, var kendt for sine rejser jorden rundt med skibet Nordkaperen.

I sine unge dage boede han i kollektivet Maos Lyst, og det var her han tog navnet Kløvedal.

Nordkaperen købte han tilbage i 1967 sammen med et par venner, og siden stod den på store oplevelser i de fjerneste egne på kloden. Selv var han uddannet skibselektriker.

Troels Kløvedal var en elsket foredragsholder og forfatter, hvor han delte ud af sine oplevelser gennem et langt liv.

Også på TV kunne seerne følge med i livet som globetrotter, og det blev endda også til en enkelt spillefilm.

Men i dag sluttede eventyret. Troels Kløvedal sov stille ind i hjemmet i Gravlev på Djursland, oplyser familien.

De seneste par år kæmpede Troels Kløvedal med sygdommen ALS, der angriber nerver og knogler. Men i dag fik han fred efter et liv, som de fleste nok vil misunde ham.

Troels Kløvedal blev 75 år.

Flere nyheder

Kom med din mening til nyheden