Vinder syv millioner: Her er kuponen købt

Lørdagens helt store vinder er løbet afsted med syv millioner

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er det rene held at ramme de syv helt rigtige tal i Lotto, men præcist dette held havde en dansker med sig ved aftenens Lotto trækning. Vinderen kan nu glæde sig over at være blevet hele 7 millioner kroner rigere.

Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse. 

Købt i kiosk

Den nyudklækkede millionær havde købt sin kupon i Kiosken Rødby Havn i en af landets sydligste byer, Rødby.

- Her fra Danske Spil skal der lyde et stort tillykke til alle lørdag aftens heldige vindere. Vi synes, det er en fest hver gang, at en dansker vinder i vores lotterier. Vores specialuddannede rådgivere sidder klar til at tage hånd om de danskere, der vinder større gevinster, så vi er sikre på, at overgangen fra almindeligt bemidlet til mangemillionær går så let og gnidningsfrit som muligt, siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil.

Tre nye

Personen, som havde været en tur på Rødby havn for at søge heldet, er nemlig ikke den eneste dansker, der kan stå op søndag morgen som nybagt millionær. Vanen tro var der også to vindere af Millionærgarantien, hvor der hver uge trækkes lod om 2x1 million på alle spillede Lotto rækker.

Syv millioner kan den heldige vinder stikke i lommen efter lørdagen udtrækning.
Syv millioner kan den heldige vinder stikke i lommen efter lørdagen udtrækning.
Powered by Labrador CMS