Sådan bliver resten af pinse-vejret

Pinsen er over os, og de kommende to dage byder på vidt forskelligt vejr

Offentliggjort Sidst opdateret

Solen har stået højt på himlen lørdag, hvor danskerne har kunnet nyde lune temperaturer og masser af solskin. 

Historien gentager sig søndag på pinsedag, hvor vi ligeledes har en flot dag i vente. Men herefter er det gode vejr slut for en stund. 

Det fortæller Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) til Newsbreak.dk. 

- Søndag fortsætter det flotte vejr, hvor vi får op til 22 grader og ikke særligt meget vind. Der kan være en del skyer i sydvest om morgenen, men de forsvinder ret hurtigt, og så bliver det rigtig fint resten af dagen, fortæller vagtchef Erik Hansen til Newsbreak.dk.

Vejret skifter kurs

Det er med at nyde vejret søndag, for allerede natten til mandag skifter vejret. 

Der er endda risiko for tordenbyger. 

- Natten til mandag har vi et større område med regn og måske endda tordenvejr, som bevæger sig op over landet. Det kommer til at ligge hen over den sydvestlige del af landet mandag morgen og fortsætter videre op over landet, forklarer Erik Hansen og tilføjer kort: 

- Det bliver generelt en grå mandag med skyer og regn, og så kommer vi nok kun op et sted mellem 16-20 grader, mens det også bliver forholdsvis blæsende. 

Der bliver både solskin, skyet og måske endda tordenbyger i løbet af pinsen.
Der bliver både solskin, skyet og måske endda tordenbyger i løbet af pinsen.
Powered by Labrador CMS