Øl-pulver - nej tak
Tysk bryggeri vil "revolutionere" ølverdenen
Nu må de edder.... stoppe!
Og så lige op til påske.
Det tyske bryggeri Neuzeller Kloster-Bräu skriver i en pressemeddelelse, at de vil revolutionere ølmarkedet med et nyt såkaldt "øl-pulver".
Til gavn for miljøet
Deres intention er, at vi skal købe øl-pulver på samme måde, som vi køber mel, og så smide et par skefulde pulver i et glas, hælde det over med koldt vand og røre rundt.
Så får man et glas alkoholfri øl med skum på toppen.
- Tiden er kommet til et opgør med traditionel ølbrygning og logistikken til gavn for miljøet. Øl består for 90 %'s vedkommende af vand, og vi bruger for mange ressourcer på, at fragte "vand" hjem, når vi køber øl i butikkerne, lyder det fra bryggeriet.
Neuzeller Kloster-Bräu vil begynde at teste det nye produkt ude hos forbrugerne til sommer.