Nyt kørsels-fradrag: Få pengene nu
Kørselsfradraget er steget - med tilbagevirkende kraft
1,2 millioner danskere kan se frem til flere penge.
Vil du have dem nu, skal du dog selv gøre noget aktivt.
Det oplyser Skattestyrelsen til Newsbreak.dk.
Op med 18 øre
Skatterådet hæver satserne for kørselsfradraget og befordringsgodtgørelsen på grund af de stigende brændstofpriser.
Borgere får et fradrag på op til 2,16 øre per kørt kilometer. Den sats har hidtil været på 1,98 øre. Altså en stigning på 18 øre.
Det sker med tilbagevirkende kraft, så det gælder hele 2022.
Nu - eller næste år
Der er to muligheder for at få de ekstra penge på kontoen:
Du kan lade være med at gøre noget og få dem indregnet i din årsopgørelse, så de bliver udbetalt, hvis der er plus i regnskabet, til april i 2023.
Hvis du vil have dem i 2022, skal du ind og rette i din årsopgørelse.
Du skal skrive det antal kilometer, du forventer at køre - nøjagtig som du plejer.
Fordelt over resten af året
Når de nye tal bliver lagt ind, hvilket sker i nærmeste fremtid, så bliver de ekstra penge, da det er med tilbagevirkende kraft, fordelt ud over årets resterende måneder.
- Men vær opmærksom på, at det er fradraget, der stiger med 18 år per kilometer. I rede penge er det cirka en tredjedel, oplyser Skattestyrelsen til Newsbreak.dk.
Med 200 kilometers daglig kørsel til og fra job ender beløbet på 1600-1700 kroner udbetalt i 2022.
Befordringsgodtgørelse stiger også, men ...
Også satsen for befordringsgodtgørelse hæves, så virksomheder kan godtgøre udgifter til erhvervsmæssig kørsel for 3,70 kroner per kilometer. Det er en stigning på 19 øre.
Denne godtgørelse gælder dog - modsat ændringen i kørselsfradraget - ikke med tilbagevirkende kraft.