Lukker ned: 50.000 rammes

Når 3G-netværket lukker ned, gør man klogt i at udskifte sin gamle telefon med en ny

Flere teleselskaber lukker gradvist ned for 3G-dækningen i løbet af de næste par år.
Flere teleselskaber lukker gradvist ned for 3G-dækningen i løbet af de næste par år.
Offentliggjort Sidst opdateret

Flere teleselskaber lukker gradvist ned for 3G-dækningen i løbet af de næste par år. 

Det estimeres, at op mod 50.000 kunder hos henholdsvis TDC, 3 og Telenor/Telia kan rammes af nedlukningen. Det skriver Berlingske

Det betyder, at kunder med gamle telefoner, som ikke er på de hurtigere 4G- og 5G-netværk, kan være nødt til at skifte telefonen ud. 

Uanvendeligt mobilnet

De gamle telefoner vil hoppe på det gamle 2G-net, når 3G-nettet lukker ned. 

Det er ensbetydende med en væsentligt langsommere dataforbindelse, og mobilnettet kan vise sig at være decideret uanvendeligt. 

- Det er rigtigt, at når 3G nettene afvikles, så vil brugere, der har en 3G-mobiltelefon, ikke længere kunne benytte datatrafik over 3G-nettene," oplyser Jakob Willer, som er direktør i Teleindustriens brancheforening, til Newsbreak.dk. 

- I praksis tror jeg, at det vil være meget få brugere, der reelt vil være berørt af lukningen af 3G nettene. Langt de fleste brugere, der efterspørger en hurtig dataforbindelse har allerede i dag anskaffet sig 4G og 5G telefoner, fortsætter han. 

Opfordrer til at købe ny telefon

Formålet med teleselskabernes gravise nedlukning er at styrke 4G- og 5G-nettet. Selskaberne vil sikre øget kapacitet og bedre udnyttelse samt spare driftsomkostninger på 3G-udstyret.

Det er helt naturligt, at teleselskaberne prioriterer udbygningen af mobilnettene med 4G og 5G, som kan håndtere forbrugernes voksende dataforbrug og efterspørgsel, mener Jakob Willer. 

Direktøren i brancheforeningen opfordrer kunderne til at forberede sig på udviklingen og til at erstatte den gamle telefon med en ny, hvis man lægger vægt på en hurtigt dataforbindelse. 

- Det er klart, at mobilselskaberne som altid skal gøre, hvad de kan, for at holde kunderne godt orienteret om deres ydelser. Det gælder også nedlukningen af 3G, så kunderne har mulighed for at anskaffe sig en nyere telefon, hvis de får problemer. Det er mit klare indtryk, at det allerede er højt prioriteret i selskaberne.

null
Powered by Labrador CMS