LIGE NU! Danskere strandet

Omkring 5-600 rejsende, der mandag skal rejse mellem Italien og København med SAS, kommer ikke med deres planlagte fly

Flere flyafgange til Italien aflyses som følge af strejke
Flere flyafgange til Italien aflyses som følge af strejke
Offentliggjort Sidst opdateret

Omkring 5-600 personer, der mandag skal rejse mellem Italien og Danmark med SAS, kommer ikke med deres planlagte fly.

Det oplyser SAS' fungerende pressechef i Danmark, Alexandra Lindgren.

Det sker, fordi flyveledere i Italien strejker mellem klokken 08-20 mandag, skriver luftfartsmediet Check-in.

I alt fire af SAS' ankomster og afgange til og fra Københavns Lufthavn aflyses som følge af strejken. Det er flyvninger til og fra Milano og Rom.

- Vi ombooker alle, men det er svært, så det kan tage lidt tid, siger Alexandra Lindgren.

Vil få løbende information

Hun oplyser, at man løbende vil få information på sms eller e-mail, hvis man er ramt af aflysninger, og at man derfor ikke selv skal foretage sig noget.

Af Københavns Lufthavns hjemmeside fremgår det, at også en afgang og en ankomst fra Rom med Ryanair er aflyst.

Pressemedarbejderen i SAS fortæller, at det er omkring 1700 skandinaviske SAS-passagerer, der påvirkes af strejken.

De italienske flyvelederes strejke kommer til at berøre flyvninger til og fra italienske lufthavne og luftrummet over Italien.

Der vil også være industrielle sympatiaktioner i flere italienske lufthavne mellem 13 og 17.

Det italienske flyselskab Alitalia har på grund af strejken været nødt til at aflyse 130 flyvninger.

SAS er født som skandinavisk samarbejdsprojekt

* SAS blev grundlagt i 1946 ved en sammenlægning af de nationale luftfartsselskaber i Danmark, Norge og Sverige.

* Første tur gik til New York 17. september 1946. Turen tog 25 timer, og det var nødvendigt at gøre tre stop på vejen for at tanke.

* Før coronakrisen havde SAS mere end 800 daglige afgange, og om året fløj selskabet omkring 30 millioner passagerer til over 125 destinationer i verden.

Kilder: SAS og Ritzau.

Powered by Labrador CMS