Annonce
Kendt butikskæde giver op
Skotøjskæden Bianco har længe kæmpet med dårlig økonomi
Skotøjskæden Bianco har valgt at lukke sine 23 butikker i Danmark og Norge.
Det oplyser avisendanmark.dk.
Det er en dårlig økonomi med underskud gennem flere år, som nu har sendt skotøjen så meget på hælene, at ejerne, Last Studio, lukker butikkerne.
Annonce
En overgang havde kæden 180 butikker i fire lande.
Vil tage hensyn
- Vi vil tage så meget hensyn, det er muligt, til de berørte medarbejdere i vores retail-organisation i Bianco Footwear og til vores ansatte i butikkerne, siger Thomas Rosenvold Tygesen, der er direktør i Bianco Footwear til avisendanmark.dk.
Annonce
Det er endnu ikke afklaret, hvornår alle skobutikker endeligt er lukket. Det afhænger af butikkernes lejemål.
Skokæden vil i fremtiden satse på grossisthandel med nationale og internationale partnere.