Hjemmeside fupper løs

De har vildledt brugerne, lyder det

Offentliggjort Sidst opdateret

Hjemmesiden Eltjekket.dk har vildledt forbrugerne til at tro, at de kunne finde den billigste elaftale.

I stedet var hjemmesidens formål at indhente forbrugernes samtykke, så elselskaberne var i stand til at kontakte dem.

Har indskærpet reglerne

Derfor har Forbrugerombudsmanden nu indskærpet reglerne over for virksomheden Shiver Marketing.

Det fortæller forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.

- Det er ulovligt, hvis en hjemmeside udgiver sig for at hjælpe forbrugerne med at finde det billigste produkt, men i virkeligheden blot formidler brugernes kontaktoplysninger videre til samarbejdspartneres telefonsælgere, siger hun.

Større fokus på samtykke

- Hvis en forbruger ikke har givet sit samtykke til at blive kontaktet af en virksomhed, er en aftale indgået på baggrund af denne kontakt ikke bindende for forbrugeren.

Det er Forbrugerombudsmandens vurdering, at Shiver Marketing har overtrådt loven om markedsføring på flere områder.

Modtog aldrig sammenligning

Hjemmesiden udgav sig først og fremmest for at være en uvildig prissammenligningshjemmeside. Forbrugerne modtog dog aldrig en sammenligning af priser.

Derudover blev der anvendt udtryk som "billigere" og "billigst", uden at der var belæg for det.

Powered by Labrador CMS