Her vender populært program tilbage
Nu er der dato på, hvornår de nye deltagere skal vise deres evner i underlige opgaver
For syvende gang gør TV 2 klar til en gang Stormester, hvor værterne Lasse Rimmer og Mark Le Fevre skal finde de mest kreative kendisser, som skal løse knudrede opgaver - ofte på tid.
Programmet vender tilbage i 2023, hvor første afsnit bliver sendt den 23. juni, afslører Stormesteres Instagram-konto.
Tidlig præmiere
- Er du så heldig at have TV2 Play, kan du se første afsnit d. 16/6, lyder det dog endvidere i opslaget.
Sæsonens deltagere er journalist og komiker Anders Lund Madsen, TV-vært Petra Nagel, komiker og skuespiller Hadi Ka-Koush, samt radiovært Kathrine Abrahamsen og skuespiller Jesper Ole Feit Andersen.
Stor interesse
Der lader også til at være interesse for programmet, da der allerede to timer efter offentliggørelsen er mere end 5.000 reaktioner på Instagram.
Programmet har kørt på TV 2 siden 2018.