Flyv billigt: Priser rasler ned

Covid-19 presser priserne på flybilletter ned, viser et nyt pristjek. Ekspert forventer fortsat lave priser til de rejselystne forbrugere i flere måneder

Priserne på flybilletter rasler ned og er i det laveste niveau nogensinde.
Priserne på flybilletter rasler ned og er i det laveste niveau nogensinde.
Offentliggjort Sidst opdateret

Flypriserne i sensommeren er i det laveste niveau nogensinde.

Gennemsnitspriserne på flybilletter fra tre lufthavne i Danmark er de billigste nogensinde. I gennemsnit er prisen på flybilletter faldet med 32 procent på et år.

Der er et prisfald på op til 36 procent, viser et pristjek, som travelmarket.dk har foretaget.

I forhold til sidste år er flypriserne fra København faldet med knap 22 procent, fra Aalborg med 36 procent og fra Billund med 35 procent.

Pristjek gælder populære storbyer

Pristjekket gælder flybilletter t/r inklusive skatter og afgifter i uge 32 til 10 af de mest populære storbyer i Europa fra Københavns Lufthavn, Billund Lufthavn og Aalborg Lufthavn.

Blandt de rekordbillige t/r flybilletter ses blandt andet København til Barcelona til kr. 408, flybilletter fra Aalborg til Rom til kr. 649 og flybilletter fra Billund til Paris fra kr. 804.

Billige flybilletter fortsætter

Direktør Ole Stouby fra travelmarket.dk. forventer, at forbrugerne kan komme ud og flyve billigt i flere måneder frem:

"Den intensive konkurrence mellem flyselskaberne er hårdere end nogensinde, og endnu er kun 60-70 procent af flykapaciteten i luften, men allerede nu er udbuddet langt større end efterspørgslen. Det presser priserne ned, og det forventes at vare flere måneder endnu."

Priser på fjerne rejsemål falder også

Priserne på flybilletter til rejsemål udenfor Europa er også rekordbillige. 

Gennemsnitsprisen for flybilletter til disse rejsemål er faldet med 14% siden sidste år.

Størst er prisfaldet fra Billund Lufthavne, hvor gennemsnitsprisen er faldet med 20%.

Dansk Flyprisindex

Dansk Flyprisindex udgives hver fjerde uge af prissammenligningssiden Travelmarket.dk.

Det er baseret på en oversigt over de billigste flybilletter tur/retur til de ti mest populære europæiske og oversøiske destinationer.

Følgende destinationer indgår i Dansk Flyprisindex:

Europa:

Amsterdam, Barcelona, Berlin, London, Oslo, Paris, Prag, Rom, Stockholm, Wien.

Interkontinentalt:

Bangkok, Beijing, Dubai, Johannesburg, Los Angeles, Mexico City, New York, Rio de Janeiro, Sydney, Tokyo.

Kilde: Travelmarket
Powered by Labrador CMS