Dramatisk udvikling i karamel-krig
Selvom Dumle dumper, nægter virksomheden bag at give op
De blev afvist i Sø- og Handelsretten, men de nægter at give op.
Nu vil virksomheden bag Dumle-slikkepindene appellere til at få sagen taget op igen.
Årsagen er, at Spangsberg har lavet en karamelslikkepind, som på mange måder ligner den klassiske Dumle-slikkepind. Men dog ikke nok til at det har krænket virksomhedens varemærke, mente Sø- og Handelsretten.
Vil forsvare rettigheder
- Dumle står stærkt i forbrugernes bevidsthed og hjerter. Fazer accepterer ikke kopiering af sine produkter og forsvarer inderligt sine rettigheder til det elskede Dumle-mærke, skriver Fazer i en pressemeddelelse.
Retten mente dog ikke, at brugen af røde, blå og gule farver var et vartegn for Dumle alene. Derudover kritiserede virksomheden at slikkepindene havde samme form.
Dette tilskrev Spangsberg sig var på grund af maskinen, der laver den - hvilket retten godkendte.
Fazer har ikke angivet tydeligt, hvad de har af konkrete kritikpunkter i sagen. Newsbreak.dk forsøger at få en kommentar i fra virksomheden.