Diamantring sætter dansk rekord

Det nærmest regnede med diamanter under torsdagens auktion

Hammerslaget på 300.000 kroner for denne ring er rekord
Offentliggjort Sidst opdateret

En ikonisk panter-ring fra Cartier satte onsdag rekord hos Bruun Rasmussen.

Hammerslaget lød på 300.000 kroner. En anden diamant gik for en halv million - det, på trods af en noget lavere vurdering.

Der var mange, der var interesseret i solitairering af 14 kt. hvidguld prydet med brillantslebet diamant på cirka 5.00 ct.

Vurderingen lød på 150.000-200.000 kroner, men den blev altså solgt for 500.000.

- Vi er stolte over at sætte dansk rekord på Cartiers panterring, som har et unikt design og er af høj kvalitet. Vi er også meget tilfredse med det flotte hammerslag på den elegante solitairering i top farve og klarhed, siger Katrin Mikkelsen Sørensen, der er smykkeansvarlig hos Bruun Rasmussen.

Pris: 500.000 kroner
Pris: 500.000 kroner

Vilde dyr og Cartier

I slutningen af 1800-tallet greb Cartier en trend i kunstens verden, hvor det blev populært at bruge motiver hentet fra Asien og Afrika. De lancerede en række smykker udformet som vilde dyr, og det var den excentriske juveler Jeanne Toussaint, der i 1928 tegnede den første panter til et af Cartiers smykker. Siden dengang har det elegante kattedyr stået som Cartiers signatur, og med en overdåd af smaragder og diamanter er der for alvor pustet liv i det glitrende vilddyr med de levende grønne øjne.

Kilde: Bruun Rasmussen

Under auktionen blev hammeren derudover svunget over en sjælden ring af platin prydet med oval facetslebet og ubehandlet pink Burma safir på cirka 11.50 ct., der er flankeret af talrige baguette- og brillantslebne diamanter på i alt cirka 2.75 ct. 

Hammerslaget blev 370.000 kroner.

Powered by Labrador CMS