Det stikker fuldstændig af
En kollektion fra Lidl sætter for alvor gang i markedet uden for butikken
Tinkahuer, håndsprit, dumle-slikkepinde.
Hver gang der er stor efterspørgsel på en begrænset vare sker det samme:
Folk flokkes til DBA og sælgerne står klar med vanvittige priser.
Syv sider
Og denne gang er ikke en undtagelse. I skrivende stund er der syv sider på DBA med den nyeste sko-mode fra Lidl.
Det viser en hurtig gennemgang Newsbreak.dk har lavet af sitet.
Et par sneakers i butikkens farve og med dens logo på, som butikken har udgivet i et begrænset antal er eksploderet.
Priserne varierer dog en del. Her ligger de mellem 500 og op mod 8.000 kroner for discountkædens nye sko-hype.
Begrænset antal
De fleste bud lader dog til at ligge mellem op til 1.999 kroner for et sæt sko.
Torsdag satte discountkæden skoene til salg i et begrænset antal i udvalgte butikker.
Men allerede få timer senere måtte alle melde udsolgt.
Stor efterspørgsel
Og det er ikke kun i Danmark de er eftertragtede, for også andre europæiske lande har efterspørgslen været høj.
- Vi er blæst bagover af den succes, som vi oplevede internationalt i forbindelse med lanceringen af kollektionen, har presseansvarlige hos Lidl, Thomas Sejersen tidligere udtalt i en pressemeddelelse.