Dansker tager kæmpe Lotto-gevinst
En dansker vandt 27 millioner i VikingLotto onsdag aften
Onsdag aften var der 27 millioner i puljen i Vikinglotto, man kunne vinde, hvis man ramte de seks helt rigtige vindertal, samt tillægstallet.
Det var der en heldig spiller fra Herlev Kommune, der gjorde, oplyser Danske Spil i en pressemeddelelse.
Vinderen spillede med fra sit PLUS-abonnement og ud over vindertallene, havde spilleren også en række med tre rigtige og kan derfor se frem til en samlet gevinst på kr. 27.854.849 skattefri kroner.
Fjerde gang i år
Det er fjerde gang i år, at en dansker løber med en milliongevinst i det nordiske lotteri.
Vi skal tilbage til 2020 for at finde den seneste helt store danske vinder af førstepræmien i Vikinglotto.
Dengang løb en heldig spiller fra Helsingør med knap 207 millioner kroner.
Danske Spil har endnu ikke talt med vinderen, men vi ønsker et stort tillykke med den flotte milliongevinst.