Berømt kunstner giver millionrabat
Prisen på luksus-sommerhuset er blevet skåret godt og grundigt ned
Du kan gøre dig lidt af et scoop, hvis du er på udkig efter et nyt luksus-sommerhus, og så kan du endda komme til at gå i fodsporene på en kendis.
Man kan nemlig købe Kristian von Hornsleths feriebolig med millionrabat.
Den kendte maler og kunstner har nemlig netop sat prisen 1,4 millioner kroner ned på sit luksuriøse fritidshus, som ligger i den lille kystby Rågeleje i Nordsjælland.
Det skriver boligmediet Boliga.dk.
Kæmpe luksus
Sommerhuset er kæmpestort og råder over 231 kvadratmeter og er til og med nyrenoveret.
Der er 100 ekstra kvadratmeter på tagetagen, som blandt andet byder på et stort køkken-alrum med loft til kip, eksklusive materialer og intet mindre end 20 sovepladser.
Større rabat end gennemsnittet
Da kunstnerboligen kom på markedet i maj sidste år, var det med et dugfriskt priskilt på 8,9 millioner kroner, men nu er der ti måneder senere, blevet skåret 16 procent af prisen.
Det er endda i den høje ende af, hvor meget man ellers kan spare på de nedsatte sommerhuse i området lige nu.
Ifølge tal fra Boliga.dk er de gennemsnitlige priser sat lidt under to procent ned i pris i Gribskov Kommune, hvor Hornsleths feriebolig ligger.
God kvadratmeterpris
Den nye pris på sommerhuset betyder også, at kvadratmeterprisen er nede på lige omkring 32.500 kroner.
Det svarer til 20 procent under prisgennemsnittet i den populære ferieboligkommune.
Kristian von Hornsleth er kendt for sin farverige billeder og provokerende kunstprojekter, som da han i 2006 fik en hel landsby i Uganda til at tage sit efternavn i bytte for en gris eller ged.