Bankkunder får penge tilbage
Der er mulighed for kompensation, hvis man har fået pengene opkrævet ulovligt
Danske Bank forventer, at 47.000 kunder skal modtage kompensation, fordi banken ulovligt har opkrævet for meget af dem i inkassosager.
Det oplyser banken torsdag aften ifølge Finans.
I løbet af året
Annonce
Desuden lyder det, at "en række inkassokunder" vil blive kompenseret som følge af fejl i bankens system til inddrivelse af gæld af personlige fordringer.
Danske Bank forventer, at "langt størstedelen" af de kunder, som er blevet overopkrævet, vil få udbetalt kompensation i løbet af året.
Risiko for tab
Annonce
Men der er risiko for, at nogle af dem ikke vil få tilbagebetalt de beløb, som de har krav på.
- Denne risiko gælder særligt for sager, der er overført til de fejlbehæftede systemer før 2004, hvor data er af ringere kvalitet, skriver banken ifølge Finans.