Afliver udbredt hunde-myte
Det er aldrig for sent at opdrage den firbenede
En hund kan lære livet igennem. Det er aldrig for sent at opdrage den.
De fleste har nok hørt ordsproget “Man kan ikke lære en gammel hund nye tricks”.
Men det er faktisk ikke helt rigtigt, og det samme gør sig gældende, når vi taler om at lære hunden nye øvelser.
Det er nemlig noget, man kan gøre hele hundens liv, forklarer Agria Dyreforsikrings hundeekspert.
Efter at have kæmpet sig igennem den udfordrende teenageperiode, er den firbenede endelig blevet voksen.
Den er faldet mere til ro og opfører sig som den hund, du har drømt om.
Men den bliver ved med at være fræk, ulydig og måske en smule uregerlig i bestemte situationer.
Fortvivl dog ikke, hunden kan bliver ved med lære.
Træn livet igennem
- Hunde skal lære nyt og trænes gennem hele deres liv. Der er ikke en bestemt alder, hvor man lægger godbidderne væk, og hunden ikke længere kan lære nyt. Det, den har lært, skal vedligeholdes og genopfriskes løbende. Hvis ungdommens narrestreger hænger ved, er det ofte ejeren, der ender med at give op, fordi hunden ikke længere er en hvalp, og man derfor tror, at løbet er kørt, forklarer Lotte Evers, hundeekspert hos Agria Dyreforsikring.
Hunden er blevet voksen, men problemerne består
Hvis der er problemer med hundens adfærd, så kan det være, at der skal hentes hjælp ind udefra.
- Hunde vokser ikke fra deres problemer, med mindre de får den hjælp, der skal til. Ofte handler det om, at ejeren griber opgaven forkert an og fortsætter stilen, på trods af at hunden ikke ændrer adfærd. Hvis hunden fortsætter i samme spor selv efter en ihærdig træningsindsats fra ejeren, er der noget, der bør ændres. Tag kontakt til en hundetræner eller adfærdskonsulent, som kan hjælpe og give dig vejledning til at træne hunden, siger Lotte Evers.