Udland

Flere personer meldes dræbt i flystyrt i schweizisk skov

Et mindre privatfly styrtede lørdag formiddag ned i et skovområde i det vestlige Schweiz.

Flere personer har angiveligt mistet livet i et flystyrt i Schweiz.

Det skriver flere schweiziske medier – herunder radiostationen RTN, nyhedsmediet Arc Info og avisen Blick.

Det er et mindre privatfly, der er styrter, lyder det.

Styrtet skete ifølge Blick på en stejl skrænt omkring klokken 10.20.

Politiet har lørdag eftermiddag ikke ønsket at give nærmere oplysninger om dræbte og tilskadekomne, før pårørende er blevet underrettet.

Det er heller ikke oplyst, hvor mange personer der befandt sig i flyet, eller hvad flyets ærinde var. Nyhedsbureauet AFP beskriver flyet som et “turistfly”, mens Arc Info blot melder om et “mindre fly”.

Ulykken er sket i Ponts-de-Martel i det vestlige Schweiz tæt på Frankrig.

Arc Info citerer en talsmand fra det lokale politi for, at styrtet er sket “i et skovområde, som det er svært at komme hen til”.

Politiet er lørdag eftermiddag dog til stedet ved ulykkesstedet.

Der er iværksat forskellige efterforskninger af, hvad der førte til styrtet.

Ponts-de-Martel ligger i Neuchâtel, der er en af Schweiz’ 26 delstater – også kaldet kantoner. Den grænser op til det østlige Frankrig.

/ritzau/

Back to top button

Bruger du Adblocker?

Please consider supporting us by disabling your ad blocker