Udland
To danske film og en dansk klipper er nomineret til en Oscar, oplyser Oscar-akademiet tirsdag.
Flere danskere er i spil til Oscar-hæder
To danske film og en dansk klipper er nomineret til en Oscar, oplyser Oscar-akademiet tirsdag.
I alt tre danskere er i spil til Oscar-hæder, når akademiet uddeler priserne senere i år.
“Ivalu”, der er instrueret af danske Anders Walter, er nomineret til en Oscar i kategorien Bedste Kortfilm, oplyser Oscar-akademiet tirsdag.
Danske “A House Made of Splinters”, der er instrueret af Simon Lereng Wilmont, er blevet nomineret i kategorien Bedste Dokumentar.
Samtidig er klipperen Mikkel E.G. Nielsen nomineret i kategorien Bedste Klipning.
Den 95. oscaruddeling finder sted i Hollywood, Los Angeles, 12. marts i år.
“A House Made of Splinters” foregår på et børnehjem i Ukraine og er instrueret af Simon Lereng Wilmont.
/ritzau/