Erhverv

Finanssektoren forhandlinger på ny om overenskomst

Parterne i finanssektoren genoptager sine forhandlinger om en overenskomst, oplyser arbejdsgiversiden onsdag.

Den 9. februar var Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) så uenige om økonomien i en ny overenskomst, at forhandlingerne brød sammen.

Onsdag er parterne mødtes på ny, og de har aftalt at genoptage forhandlingerne. Det oplyser FA sent onsdag eftermiddag.

Forhandlingerne i finanssektoren kører lidt særligt.

For mens de fleste overenskomster ligger under Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA), så er finanssektorens ikke en del af FH og DA’s område.

Derfor kører forhandlingerne i sit eget spor. De har heller ikke den samme direkte relation til forhandlingerne på industriens område, hvor der i weekenden kom et forlig.

Efter industriforliget besluttede parterne i finanssektoren ikke desto mindre at mødes hos forligsmanden for at se, om industriforliget område kunne sætte skub i tingene.

I første omgang har det ført til nye forhandlinger.

– Vi har et fælles ansvar overfor virksomhederne, medarbejderne og samfundet, siger FA’s administrerende direktør, Nicole Offendal, i FA’s meddelelse onsdag.

– Derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan for at lande en ansvarlig og bæredygtig aftale.

Overenskomsterne i finanssektoren udløber ikke 1. marts men i udgangen af marts. De omfatter omkring 41.000 medarbejdere i 120 virksomheder i penge- og realkreditinstitutter samt it-finansvirksomheder.

/ritzau/

Back to top button

Bruger du Adblocker?

Please consider supporting us by disabling your ad blocker