Erhverv

Festen er forbi: Danmark på vej i recession

Der er faldende forbrugslyst i detailhandlen, hvilket er et dårligt tegn for økonomien. Rentesmæk kan sætte det yderligere i stå og sende økonomien i recession.

Det har været en af de vigtigste motorer for dansk økonomi. Men nu hakker og ryger den og er gået i stå, og vi er på vej mod en recession.

Salget i butikkerne faldt igen i oktober, og det varsler ilde for danskernes private forbrug, som udgør knap halvdelen af den danske økonomi.

Ifølge flere økonomer er Danmark på vej i recession – en tid med økonomisk modvind, hvor økonomien er på skrump efter flere års fremgang.

– I lommer af økonomien er det allerede startet, siger Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank, og peger på detailsalget og boligmarkedet.

Også Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, vurderer, at der er en svær tid i vente. Recessionen kommer dog tidligst om et halvt år.

Danmarks bruttonationalprodukt (bnp) voksede nemlig i årets tredje kvartal, og rent teknisk er en recession to kvartaler i træk med fald i bnp.

– Men det er mere den tekniske definition. Tager vi en overordnet betragtning om, at økonomien er udfordret, så ser vi det allerede, understreger han.

Salget i detailhandlen faldt i oktober 1,7 procent fra måneden før, når der tages højde for den høje inflation, sæsonudsving og antallet af handelsdage.

Det betyder, at salget nu er tilbage på niveauet fra før coronakrisen, og der er udsigt til, at det falder yderligere i den kommende tid.

Ud over den tårnhøje inflation, som gør varerne dyrere, står mange også til en højere rente på boliglånet, hvilket giver færre penge til forbrug.

Omkring 250.000 danske boligejere skal have ny rente på deres lån, og der er altså udsigt til en langt højere rente end den, de har nu.

– Med en lidt dårlig timing har vi set en stor stigning de seneste kvartaler, hvor mange har konverteret til variabelt forrentede lån.

– Men de har selvfølgelig den buffer, at de nok har tjent noget på at konvertere boliglånet væk fra det fastforrentede, siger Søren Kristensen fra Sydbank.

Han peger på, at netop de højere renter er en af de ting, der skal være med til at få efterspørgslen – og derved den høje inflation – ned.

Forbrugerpriserne var i oktober 10,1 procent højere end for et år siden. Det er den højeste stigning i 40 år.

Det er både Den Europæiske Centralbank (ECB) og den amerikanske ditto, Federal Reserve, der skal hæve renten for at dæmpe efterspørgslen.

– Og så skal politikerne holde sig i skindet og fra at lave store ufinansierede lempelser af finanspolitikken, lyder det fra cheføkonomen fra Sydbank.

Ifølge cheføkonom Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank forplanter den økonomiske modvind sig som nervøsitet hos danskerne.

– Kommer vi til at opleve, at økonomien går i stå eller skrumper, vil det også gå ud over arbejdspladserne, og det er en af de risici, vi ser ind i.

– Men selv om vi træder ind i en meget svær tid, tror jeg, vi kommer ud på den anden side relativt stærke, vurderer økonomen.

Det skyldes, at udgangspunktet er meget robust. Kigges der for eksempel på beskæftigelsen, er den rekordhøj, og ledigheden er lav.

Derudover har danskere meget på kistebunden. Ifølge tal fra Nationalbanken var danskernes indlån i bankerne rekordhøjt på vej ind i november.

/ritzau/

Back to top button

Bruger du Adblocker?

Please consider supporting us by disabling your ad blocker