Kriminal

Farlig indsat flygtet fra lukket institution i Viborg

En fange undslap torsdag fra Søndersøparken, der er en lukket institution i Viborg. Han beskrives som farlig.

Midt- og Vestjyllands Politi leder efter en undsluppet fange. Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.

Manden flygtede torsdag fra den lukkede institution Søndersøparken i Viborg. Politiet har siden forsøgt at finde frem til ham, men uden held.

Der er tale om Chris Funder Buch, der beskrives som 174 centimeter høj og almindelig af bygning. Han har tatoveringer i ansigtet og på halsen. Ved sin flugt havde han en mørk jakke, løse bukser og hvide Nike-sko på.

Manden har tidligere medvirket i en artikel på DR i 2019. Her fremgår det, at den dengang 44-årige mand har været på retspsykiatrisk i “årevis”.

/ritzau/

Back to top button

Bruger du Adblocker?

Please consider supporting us by disabling your ad blocker